Fysiurgisk Massage

 

 

Fysiurgisk massage er en af de mest udbredte måder at behandle smerter i kroppens muskler på. Massage har generelt en positiv indvirkning på kredsløbet, muskler, samt lymfe- og nervesystemerne. Derfor hjælper massage på en lang række udfordringer, som f.eks. myoser, muskelspændinger og mindsker restituationstiden efter fysisk aktivitet.


Derudover kan det være med til at reducere/modvirke stress.  


Massage er dermed en god måde at smertelindre på, og hjælper til et generelt bedre velvære.

Ro på kroppen

 

 

Træd ind i en verden af ultimativ afslapning og indre ro med massagebehandlingen "Ro på Kroppen". Behandlingen henvender sig til dig, der trænger til at slippe hverdagens stress og give både krop og sind mulighed for at finde fuldstændig ro.


"Ro på Kroppen" er kendetegnet ved lange strøg og langsomme bevægelser, der glider hen over din krop og får den til at slappe helt af. Foruden selve behandlingen, er der fokus på at skabe en afslappende atmosfære med dæmpet belysning og afslappende musik. Målrettet dem, der lever en hektisk hverdag eller oplever stresset krop, giver "Ro på Kroppen" dig en unik mulighed for at sænke tempoet og genoprette kroppens balance. Massagens beroligende virkning får kroppen til at slappe af, lindrer spændinger og frigiver Oxytocin, kroppens velværehormon, der intensiverer følelsen af velbehag.


Kunder har beskrevet "Ro på Kroppen" som den ultimative pause fra hverdagen, som ikke kun giver øjeblikkeligt velvære, men også med mærkbar forbedring af søvnkvaliteten de følgende nætter.

Wellness Massage

 

 

 

Wellness massage tager ikke udgangspunkt i muskelproblemer.  Modsat fysiurgisk massage, arbejdes der i de øvre lag, og der fokuseres mere på afspændende velvære.

Behandlingerne dækker hele kroppen. Hvis du gerne vil have udvidet fod og ansigtsmassage, skal du booke 85 minutter. Du kan også vælge en udvidet massage på 2 timer, hvor du modtager en gennemgående omgang afspænding og forkælelse. Udviddet wellness massage sker efter aftale, skriv derfor til behandleren via kontaktsiden. 

Behandlingen kan være med til at reducere stress og øge dit generelle velvære.

Skadesterapi

 

 

Skadesterapi tager udgangspunkt i konkrete problematikker. Du vil her kunne få hjælp til at diagnosticere skaden, og få hjælp til behandling og genoptræning.


Pludselige opstået skader, er typisk et resultat af et uheld eller forkerte bevægelser, som skaber en så markant reaktion i kroppen, at det kræver behandling og måske genoptræning.


Belastningsskader opstår typisk når der trænes forkert, eller arbejdes i stillinger, som belaster kroppen på en uhensigtsmæssig måde. I mange tilfælde vil man med behandling og genoptræning, kunne komme af med generne eller minimerer dem markant.


En skadesterapeut kan være et godt  supplement eller forlængelse af behandlinger hos læge eller fysioterapeut.


Har du gennemgået en operation, eller oplever du voldsomme smerter, bør du altid starte med at tale med din læge, inden du bestiller en behandling. 

Behovet for massage, kan være forskelligt fra person til person. Derfor er det vigtigt, at vi vælger den massage der passer til dig. Som fysiurgisk massør er jeg trænet i anatomi, sygdomslære og muskelskader, og det tager jeg afsæt i, når jeg vurderer hvilken behandling du skal have.  Du skal derfor forvente, at jeg ved første behandling spørger lidt ind til, hvad formålet med massagen er, og om der er helbredsmæssige ting der skal tages højde for ved massagen. Det er uanset om der er tale om muskeludfordringer eller generelle spændinger. Jeg kan også hjælpe dig med behandling af skader og efterfølgende genoptræning. 

 

Behandling hjemme hos dig

Du har mulighed for at vælge behandling i eget hjem, hvor kørsel er inkluderet i prisen . Se hvilket område jeg dækker under fanebladet kontakt. Det vil sige, at du behandles i vante omgivelser, og at du ikke er afhængig af transport. Du skal have håndklæde eller lagen til at dække kroppen. Hvis du ønsker at jeg skal tage det med, så koster det et servicegebyr på kr. 50,-  

  

Sportsarrangementer, events og andre særlige aftale

På samme måde som massage i eget hjem, er der også mulighed for at bestille massage på andre lokationer.  F.eks. i forbindelse med sportsarrangementer, events eller lign.  Der skal blot stilles et lokale eller telt til rådighed, så behandlingerne kan foregå ugeneret. Er du interesseret i at lave en aftale om behandling af flere personer, kan du via kontaktsiden sende mig en besked med dit ønske, og så beregner jeg en pris.